Indmeldelse i MJVB- Grand Prix-systemet- Tilmelding til stævner- Priser- Forkortelser ?? - Mere?Halleje  - Indmeldelsesblanketter

Hvad er Midtjysk Volleyball, MJVB?
Vestjysk Volleyballkreds har overtaget administrationen af det, der tidligere hed Midtjysk Volleyballkreds.
Den nye store kreds dækker stort set Region Midtjylland samt Thy og Mors.
På repræsentantskabsmødet i april 2008 blev det vedtaget at det officielle navn fremover skal være Midtjysk Volleyball - og det forkortes MJVB.
MJVB er dermed en af 5 kredse under Volleyball Danmark, VD. VD er et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund. Ved indmeldelse i MJVB bliver man automatisk medlem af VD og DIF.

Indmeldelse i MJVB
Er I et hold, der gerne vil ud at spille kampe? Gutterne fra efterskolen, damerne i fitnessgruppen, klassen der har været til skolekidsstævne eller er vil I starte en volleyballafdeling i jeres idrætsforening?
I så fald, er I meget velkomne til at kontakte Midtjysk Volleyball for en uforpligtende snak om mulighederne for at komme med i turneringer, ligesom vi har nogle gode ideer til hvordan i uddanner trænere og dommere!
Indmeldelse sker på blanketter, der fås på linket nederst på denne side. Som medlem skal man betale kontingent til både MJVB(50 kr/år) og DVBF(fra 400 kr og opefter afhængigt af klubbens størrelse). Det koster til gengæld ikke noget at være medlem af DIF.
For nye hold og klubber er der mange gode råd at hente hos VDs konsulenter. Klubber kan også opnå kontante tilskud eller få bolde og andre materialer ved at indgå i konsulenternes udviklingsprojekter.

Vil I starte en ny volleyballklub?
Det kan være både interessant og lærerigt at starte en ny klub. DVBF og MJVB står naturligvis klar til at hjælpe.  Ring til sekretariatet, hvis I rumler med planer om at starte en ny volleyballklub!
Det samme gælder naturligvis, hvis en eksisterende klub vil forny sig med en ungdomsafdeling.

Kidsvolley
Dette spil er for alle børn til og med 5. klasse og det giver en god indgang til at spille volleyball. Man leger sig til masser af volleyballfærdigheder, samtidig med at man spiller nogle drabelige kampe med regler og bolde man magter. Du kan finde reglerne på Kidsvolley.net
Vi oplever at klubber, der aldrig har haft ungdomsvolley på programmet, kommer på banen nu, fordi kidsvolley simpelthen er et rigtig godt spil, som masser af børn lærer at kende i skolen. Mere end 20.000 børn deltager hvert år i skolestævner kidsvolley.

Teenvolley og ungdomsvolley
Fra 6. klasse rykker man op i U14. I ungdomsturneringen spilles Grand Prix med 6-mandshold efter almindelige volleyballregler. Hvis det kniber med at blive nok til et ungdomshold, kan man deltage i Teen-volleystævner, hvor der spilles med 3-mandshold på mindre bane.
Der er Teenvolley for U14 og U16 i MJVB.

Grand Prix - et unikt turneringssystem
Her er en kort introduktion til vort fantastiske turneringssystem, der til enhver tid tillader nye hold at komme med i turneringen.
Systemet kaldes Grand Prix(GP) og det består af 6-8 stævner i løbet af sæsonen. Ved hvert stævne spiller man 3 (nogle gange 4) kampe. Holdene deles i niveauer, og som nyt hold starter man i laveste niveau. Vinder man alle sine kampe i dette niveau rykker man op og vil i næste turneringsrunde deltage i et højere niveau. Vinder man i niveau A scorer man flest Grand prix-point, og jo lavere man bliver placeret, jo færre point ryger der ind på kontoen.
Systemet køres i alle ungdomsrækker, hvor der spilles 6 mod 6 på alm. volleyballbane, i  de laveste dame og herrerækker jyllandsserierne,  og i de geografisk delte mix-rækker Syd og Nord.
Grand Prix-stævnerne finder I en oversigt over andetsteds på denne hjemmeside.

Tilmelding til Grand Prix
Fast tilmelding afgives til sekretariatet en uge før turneringen starter.
Løse tilmeldinger og afbud gives til turneringsplanlæggeren jvf. nedenstående frister:

MIX MOTION SYD: Steen Jørgensen, Sjællandsgade 11, 7400 Herning, 97 22 25 21,. vibste@webspeed.dk
Ændringsfrist torsdag (2 dage før stævnet) kl. 18.00. Dog kl. 12.00 pr. mail. Turneringsplanen findes i hallen ved stævnestart.

MIX MOTION NORD: Nordrækkens turneringsplan laves af sekretariatet.
Ændringsfrist onsdag (3 dage før stævnet) kl. 21.00. Turneringsplanen kommer på www.mjvb.dk torsdag el. fredag.

MIX MOTION ØST: Østrækken ligger i DGI-regi. Peter Alstrup Sørensen er turneringsleder.

Jyllandsserier Herrer og Damer: Turneringsplan laves af sekretariatet.
Ændringsfrist tirsdag (4 dage før stævnet) kl. 21.00. Turneringsplanen kommer på www.mjvb.dk senest onsdag.

UNGDOM: HU21,DU21,HU18,DU18,HU16,DU16,HU14 og DU14: Laves af sekretariatet. Ændringsfrist tirsdag kl. 21.00 ( 4 dage før et stævne).
TEEN: Laves af sekretariatet. Der tilmeldes fra stævne til stævne på www.teenvolley.dk. Tilmeldingsfrist: Torsdag kl. 21.
KIDS: Delt i levels fra 0-4. Kidsvolley er for 0.-5. klasse. Der tilmledes fra stævne til stævne via tilmeldingssystemet på Kidsvolley.net Tilmeldingsfrist: Torsdag kl. 21.

MJVBs sekretariat:
v. Jørgen Donslund,
Park Allé 6, 7430 Ikast,
e:jd@mjvb.dk
Telefon:  61676820

Priser for deltagelse i turnering
 
 

Række 
HOLDGEBYR
Hele sæsonen
Betales: Dec

HOLDGEBYR
Enkeltstævner.
Betales: Juni

Årgang
i sæson
2018-2019
DVBF 
holdlicenser
(er indregnet i hold-
gebyrerne)
DVBF
Personlig
*
licens
Kids 500,- 100,- 0.-5. klasse** 25 kr
/stævne/hold 
105 kr. pr. spiller/sæson
HU14-DU14 Teen 1-2
HU16-DU16 Teen 1-2 

(3-mandsvolley)
500,- 100,- 2004-2005
2002-2003
25 kr
/stævne/hold 
105kr. pr. spiller/sæson
HU14-DU14 
(6-mandshold i JM - UGP)
600,- 175,- 2004-2005
(6.-7. kl.)

105 kr. pr. spiller/sæson
HU16-DU16
(6-mandshold i JM - UGP)
700,-  175,-  2002-2003
(8.-9. kl.)

105 kr. pr. spiller/sæson
HU18-DU18 
(6-mandshold i JM - UGP)
800,-  190,-  2000-2001
(10.-11. kl.)

105 kr. pr. spiller/sæson
HU21-DU21
(6-mandshold i JM - UGP)
900,- 200,- 1997-1999
105 kr. pr. spiller/sæson
Danmarksserier 4500,-  Ikke muligt Senior 2400 kr
/hold/sæson 
175 kr pr. spiller/sæson
JSH/JSD GP
ret til oprykning
2700,-
Senior 2400 kr
/hold/sæson
afskaffet
JSH/JSD GP 
uden oprykningsret
Kun løs tilmelding 450,-  Senior 300 kr
omlagt til holdlicens
Mix 1200,- 250,- Senior  800 kr
omlagt til holdlicens

*: For ungdomshold, der blot deltager i få stævner, kan vælges mellem
a. personlig licens på kr. 105 kr spiller en gang pr. år eller
b. stævnelicens på kr. 105 kr pr. hold pr. stævne, der opkræves af MJVB oven i holdgebyret og videresendes til DVBF. Ved deltagelse i DM-kvalifikation skal alle dog have løst personlig licens.

**: Går man i 5. klasse, kan man spille kidsvolly selv om man har alder som en 6. klasse-elev.

Personlig Licens. Spiller man på flere hold betales den højeste licens.
Eksempel : En HU18-spiller er med på et DS-hold og betaler Danmarksserielicensen på 175 kr. Kan så spille både DS-kampe og på U18-hold.

En person, der er logget ind på licenssystemet kan løse og betale licens for andre personer fra klubben, blot de har fået oprettet en profil. Det kan bruges, hvis nogen har glemt deres login.
Log ind og betal personlig licens på www.volleyball.dk

Klubkontingent 18-19:  Klubber med 0-49 medlemmer: 1.500 kr. • Klubber med 50-99 medlemmer: 3.600 • Klubber med 100-199 medlemmer: 5.200 kr. • Klubber med 200 medlemmer og derover: 7000 kr.
Særlig aftale i MJVB for klubber med 0-14 medlemmer uden divisionshold: 400 kr og 15-29 medlemmer: 700 kr.


Hvis du vil vide mere
-kan du finde næsten alle relevante oplysninger på denne hjemmeside. Der findes reglementer for alle rækker, der er adresser på alle MJVBs ledere og på klubbernes kontaktpersoner og hjemmesider, turneringsoversigt, stillinger osv. osv.
Der er særlige hjemmesider for Kidsvolley og Teenvolley.
Er der noget du ikke kan finde, så ringer eller mailer du bare til kredsens sekretær, Jørgen Donslund, tlf.. 61 67 68 20.

Download:
Indmeldelsesblanket til klubber, der vil være medlem af Midtjysk Volleyball under Dansk Volleyballforbund